Peter Sabroe

Foto af Peter Sabroe

Peter Sabroe er født i 1867. Han vokser op i Århus, men kommer som 14 årig til København. Han bliver hurtigt tiltrukket af den socialistiske bevægelse, og deltager i møderne i Karl Marx Klubben.

Da han er 18-19 år begynder han at skrive artikler til "Demokraten" i Århus, og i 1887 bliver han redaktør på søsteravisen i Randers. Sabroe skal tale i Randers og indlogerer sig på gæstgiveriet. Gæstgiverens datter, Fanny, er gift med socialisten, Emil Marott. Fanny er veninde med naboen, kancelliråd, bankdirektør og manufakturhandler P.F. Møllers datter, Thyra. Sabroe og Thyra mødes og forlover sig, men faren får først noget at vide, da det står i en notits i et københavnsk sladderblad.

Børnenes ven på kant med partiet

Sabroe er en glødende agitator både som journalist og som taler. I 1888 bliver han igen ansat ved Demokraten i Århus, og her begynder han at kører kampagner for de socialt dårligst stillede, tyendet og de gamle. Men det der gør ham allermest kendt, er hans ihærdige kamp for forbedring af børnenes vilkår. Han afslører skandaler på børnehjem og opdragelsesanstalter, og rundt omkring på gårdene finder han ofte frem til børn, der lever en kummerlig, slavelignende tilværelse, og det sker ofte at Sabroe tager forhutlede børn, han har mødt, med hjem. Arbejdet for børnene fortsætter han, da han senere bliver ansat ved partibladet i Kolding og ved Social-Demokraten. Ved siden af avisjournalistikken udgiver han selv 14 dagsbladet Lille Paul.

Han vælges ind i Århus Byråd fra 1900-1906 og gør her et enormt stykke arbejde for at forbedre de sociale forhold. Det skaffer ham mange fjender, men endnu flere venner i kraft af de resultater, han opnår.

I partiet er der delte meninger om Sabroe, der handler impulsivt og ikke altid i overensstemmelse med partiets taktik. Nogen mener han er fin på den, fordi han er forfængelig og altid går med jakke og hat, og fordi man hjemme hos Sabroe spiser på hvid dug. Men mange, især kvinder er begejstret for ham. Han er nemlig afholdsmand, og det sker flere gange, at han går ind på et værtshus og holder dundertale for de fordrukne fædre, der, mens de sidder med partibogen i hånden, drikker ugelønnen op, så familien må sulte. Sabroe er også modstander af, at bevægelsens kooperative bryggeri Stjernen sælger øl, men den kamp vinder han ikke.

Han indleder en kampagne mod prygl i skolen, men en af hans egne partikammerater, borgmester Hedebol fra København, er en hård kritiker: "Det er ikke vor opgave at bekæmpe lidt prygl, men først og fremmest virke for indførelsen af socialismen". Pryglene i skolen bliver ikke afskaffet på det tidspunkt, men Sabroe er med til at tage hul på diskussionen.

Fedtegrever i Folketinget

I 1901 vælges han ind i Folketinget, og bliver medlem af tyendekomissionen. På børnehjemmet Hebron, er den missionske forstanderinde anklaget for at prygle børnene og leje dem ud til slavelignende arbejde. Sabroe får iværksat en politiundersøgelse, og sagen kommer op i Folketinget. Sabroe er en utraditionel politiker. Medlemmerne taler fra deres pladser, og under debatten rejser Sabroe sig fra sin stol og pakker en stor pakke fedtegrever ud. Stanken breder sig i hele salen, og han siger, at det er den slags hundeæde, som Folketingets medlemmer ikke engang kan holde ud at lugte til, børnene på Hebron får at spise.

Sabroe bliver idømt en række bøder, og på et tidspunkt iværksættes der en landsindsamling til betaling af bøderne. Kort tid efter indsamlingen er gået igang omkommer Sabroe ved en stor togulykke i Bramminge 1913.

Ovenstående tekst er fra www.pladstilosalle.dk
Peter Sabroe taler på Torvet i Esbjerg, 1897
Peter Sabroe taler på Torvet i Esbjerg, 1897


Links:
Opdateret den 8. februar 2004
kenielsen.dk
Historie
Lørdag den 16. december 2017