Henry Grünbaum

Foto af Henry Grünbaum

Henry Grünbaum (27. juli 1911 - 5. januar 2006) var barn af polske jøder, der indvandrede til Danmark kort før første verdenskrig.

Grünbaum blev uddannet som gravør og kom via aftenskoler og studiekredse ind i politisk og fagligt arbejde. Han var i 1931 medstifter af og (til 1933) formand for Faglig Ungdom. Fra 1943-45 var Grünbaum sammen med hustruen Lea i eksil i Sverige. Han blev cand. polit. i 1949.

I perioden 1949-56 var Henry Grünbaum økonomisk-politisk medarbejder ved Social-Demokraten og derefter leder af DASF's (det senere SiD/3F's) økonomiske kontor og redaktør af forbundets blad.

Økonomiminister og minister for nordiske anliggender i ministeriet Krag 1964-65, finansminister 1965-68.

I 1966 blev Grünbaum medlem af Folketinget valgt i Århus Nordre Kreds.

Som finansminister gennemførte han bl.a. momsen i 1967 (dengang hed det oms - omsætningsafgift - og var på 10%) og loven om indførelse af kildeskat, men var ikke minister, da loven trådte i kraft i 1970. I oppositionstiden 1968-71 udarbejdede Grünbaum et detaljeret forslag for LO om Økonomisk Demokrati (ØD), men forslaget blev aldrig gennemført.

Da Krag på ny dannede regering i oktober 1971, vendte Grünbaum tilbage til finansministeriet, idet budgetsagerne dog var henlagt til et nyt ministerium.

Han fortsatte som finansminister til regeringen Anker Jørgensens tilbagetræden i 1973. Han blev overraskende og til sin egen skuffelse ikke minister, da Anker Jørgensen igen dannede regering i 1975, og måske pga. en jævnligt fremført kritik af regeringens økonomiske politik, kom han på kant med partiledelsen. Således stemte han i 1980 imod Socialdemokratiets forslag til økonomiske stramninger.

Senere blev Grünbaum statsrevisor samt en kort tid i 1978 formand for finansudvalget.

I 1981 fyldte Grünbaum 70 år og trak sig tilbage fra Folketinget. Han nedlagde alle tiillidsposter og ytrede sig aldrig efterfølgende offentligt om politik. I sit otium kastede han sig over violinspillet, som han havde mestret siden ungdommen. Senere udskiftede han dog violinen med bratschen.

I sin nekrolog* skriver Politiken om Grünbaum og hans stædighed:

"Grünbaum placerede sig ideologisk som en enspænder i den praktiske politik. Han meldte oprigtigt ud, helt uden hang til det mere raffinerede, taktiske spil om magten. Hans fremmeste egenskaber var flid, pertentlighed og stædighed. Og det er især det sidste, Grünbaum huskes for."

Henry Grünbaums tilnavn var Ærlige Henry.


Tekst og research: Kurt E. Nielsen.
Kilder:

Portrætfoto: Indskannet efter originalfoto hos Århus Kommunes Bibliotekers Lokalhistoriske Arkiv.

Sidst redigeret den 6. januar 2006
kenielsen.dk
Historie
Søndag den 22. oktober 2017