Jens Andersen-Gadstrup

Medstifter af DSU - Danmarks Socialdemokratiske Ungdom


Jens Andersen-GadstrupJens Andersen blev født 2. marts 1883 som søn af hus- og vejmand Jacob Chr. Andersen og hustru Kirsten Jensen, der boede Gl. Skolevej 12 i Gadstrup. Efter tidens skik optog Jens Andersen senere sit fødested i sit efternavn - Andersen-Gadstrup.

Som barn viste han udprægede boglige evner og forældrene ønkede han skulle "holdes til bogen", som man sagde dengang, men midlerne rakte ikke til, og i stedet kom han i typograflære i Roskilde. Han begyndte tidligt at læse socialistisk litteratur og blev allerede som 15-16 årig politisk aktiv.

Straks han var udlært drog han til København og var i september 1906 sammen med cigarsorterer Carl Høyer medstifter af Socialdemokratisk Ungdoms-Forbund - det nuværende DSU - Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Andersen-Gadstrup udfoldede i årene frem til 1909 en voldsom energi - i en periode var han både forbundets formand og kasserer samt redaktør af og stort set eneste medarbejder på medlemsbladet "Fremad". Derudover rejste han rundt som agitator - bl.a. sammen med en anden cigarsorterer, Thorvald Stauning.

SUF var i årene frem til 1913 præget af indre brydninger, men ved Socialdemokratiets kongres i 1913 kom forholdet mellem parti og ungdomsorganisation ind i faste rammer, og SUF's formand Harald Jensen, skaberen af den socialdemokratiske provinspresse og mangeårigt folketingsmedlem mm., deltog som gæst på kongressen. SUF havde på det tidspunkt ca. 50 afdelinger med godt 4000 medlemmer.

Jens Andersen-Gadstrup digtede også, og en af hans tekster, "Du som aldrig har skuet" (også kendt som "Romanen") blev trykt i SUF's medlemsblad Fremad i 1908 og står i Arbejdersangbogen.

6. november 1912 dør Andersen-Gadstrup kun 29 år gammel på Øresundshospitalet af sukkersyge og tuberkulose - "vor Tids sociale Sygdom,.., Underklassens snigende Sot" som Københavns senere overborgmester H.P. Sørensen skrev i sin nekrolog. Også Harald Jensen hyldede Andersen-Gadstrup i en nekrolog.

Andersen-Gadstrup blev under stor deltagelse fra arbejderbevægelsen og med kranse fra hele landet begravet på Gadstrup Kirkegård, hvor der 29. juni 1913 blev rejst en sten til hans minde. Der var stor deltagelse ved indvielsen, hvor Harald Jensen holdt talen, og bidragende til stenen var kommet fra hele landet - fra Lemvig, Fredericia, Nykøbing F, Slagelse og en lang række andre afdelinger blev der sendt indsamlede beløb. I alt blev der indsamlet 226,90 kr. - et anseeligt beløb i 1913.

Mindesmærket for Andersen-Gadstrup

Stenen er en råt tilhugget granitblok på knap 2 m. og under billedet af en tændt fakkel er der indgraveret

I. Andersen-Gadstrup

2. marts 1883 - 6. november 1912
Arbejderungdommens trofaste Forkæmper.

og på soklen står

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom rejste ham dette Minde.


Poul Lindor Nielsen ved mindesmærket før restaureringen i 1984
Poul Lindor Nielsen ved mindesmærket før restaureringen i 1984

Efterhånden gik mindet om Andersen-Gadstrup i glemme (selv i DSU, der i dag har glemt sin tidlige historie og sætter stiftelsen til 1920!), og omkring 1960 sløjferes gravstedet og stenen blev flyttet. På et tidspunkt undrer den socialdemokratiske lokalpolitiker og senere borgmester i Ramsø, Poul Lindor Nielsen, sig over, om den Jens Andersen-Gadstrup, der har en sang med i Arbejdersangbogen, måske har tilknytning til lokaliteten Gadstrup i Ramsø Kommune? Efter nogen graven i arkiverne, kommer historien for dagen, og stenen bliver restaureret på foranledning af de lokale socialdemokrater og genindviet ved en lille ceremoni 1. maj 1984.

Poul Lindor Nielsen talte kort om Andersen-Gadstrup, hvorefter partiforeningsformand Bent Hedegaard lagde en buket mørkerøde roser ved stenen. Mindehøjtideligheden sluttede med to minutters stilhed.

Andersen-Gadstrups 100 års fødselsdag den 2. marts 1983 Foto fra Andersen-Gadstrups 100-års fødselsdag den 2. marts 1983, der også blev markeret af socialdemokraterne.

Restaurering i 2004

Området omkring stenen var siden genindvielsen i 1984 blevet vedligeholdt af Gadstrup Menighedsråd, og i vinteren 2003/2004 tog socialdemokraten og menighedsrådsmedlemmet Frede Christiansen initiativ til en fornyet restaurering. Socialdemokratiets generalforsamling bevilligede de nødvendige beløb og i løbet af foråret restaurerede Oluf Møllers Stenhuggeri i Roskilde sten og mindeplade.

Den 1. maj 2004 kl. 09.00 (efter det traditionelle 1. maj-møde) blev stenen genindviet. Socialdemokraterne marcherede med fanerne forrest gennem kirkegården til mindestenen. Her holdt Poul Lindor Nielsen, der nu 20 år efter var blevet borgmester, efter at forsamlingen havde sunget "Når jeg ser et rødt flag smælde", en kort tale og to af partiforeningens æresmedlemmer, Kurt Mølgaard og Gunner Nielsen, afslørede stenen. Partiforeningens formand, Kurt E. Nielsen, nedlagde en laurbærkrans og takkede i en kort tale Gadstrup Menighedsråd, der havde lovet at vedligeholde mindestedet.

Afslutningsvist sang forsamlingen Gadstrup-Andersens "Du som aldrig har skuet".


Post scriptum:
Der blev taget en del fotografier den 1. maj 2004, men fotografen har desværre nedlagt forbud mod billederne anvendes her på siden.
Det nuværende DSU var inviteret til genindvielsen 1. maj 2004, men besvarede aldrig invitationen.


Kilder: Afsnittene om Andersen-Gadstrups liv og genindvielsen af mindestenen i 1984 bygger på en lang række avisartikler, for størstedelens samtidige, der er indsamlet af Poul Lindor-Nielsen samt fotos ligeledes i Lindor Nielsens besiddelse. Derudover er benyttet "En bygning vi rejser", bd. I, p. 309 og 349.
Tekst: Kurt E. Nielsen.

Opdateret den 12. august 2004
kenielsen.dk
Historie
Torsdag den 17. august 2017